Nu foregår det dog indendørs for U5, U6 og U7

SNEDSTED: Det er rigtig svært at få helt unge spillere til at finde vej til fodboldklubberne. Derfor startede FS Midtthy før sommerferien et børnefodboldsprojekt op for de helt små børn fra fem til syv år. Kickstartprojektet blev en rigtig succes og fødte 25 nye fodboldspillere fra lokalområdet.

Det er støttet med 26.100 kr. fra DIF & DGI’s foreningspulje.

På baggrund af succesen i årets lune måneder har ildsjælene fra FS Midtthy besluttet at lade projektet fortsætte hen over vinteren - bare indendørs.

- Vi oplevede, at der myldrede børn til. Og med den kontante støtte fra DIF og DGI kunne vi lave rigtige fodboldtrøjer og hvert barn fik rigtigt fodboldtøj med FS Midtthy-logo på, så man kan træne videre derhjemme. Desuden blev der arrangeret fællesspisninger for alle - både børn og deres forældre - som yderligere var med til st styrke fællesskabet omkring fodbolden, fortæller Søren Stenstrup, der er en af tre trænere og ildsjæle bag initiativet.

Han forstætter:

- Træningen er lavet, så alle kan være med uanset niveau. Også selv om man ikke har spillet fodbold før. Og kommer man, så vil man opdage, hvor sjovt vi har det, og det gode fællesskab, der er for både børn og forældre.

Hvis man vil spille med sammen med de øvrige U5- U-6- og U7-børn, kan man kontakte Søren Steenstrup.

Træningen er hver onsdag kl. 15.45-16.30.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...