Thisted Politi vil gerne finde ejeren af lommeur, som lå i buskads i Thisted

THISTED: Onsdag dukkede to piger på otte-ni år op hos Thisted Politi for at fortælle, at de havde fundet et gammelt lommeur under nogle buske i nærheden af Østre Skole.

Pigerne fik i første omgang som tak nogle refleksbrikker af politifolkene, men samtidigt håber ordensmagten også på at finde frem til ejeren af uret.

Umiddelbart har det ikke været oplistet som del af tyvekoster fra et indbrud, men håbet er, at nogen kan genkende det og henvendelse kan ske på telefon 114.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...