Efter 11 år som kantineleder på VUC i Thisted starter hun tirsdag sit ny job hos Madværkstedet

THISTED: Andrea D’Ovidio, hidtidig kantineleder på Thy-Mors HF & VUC på Munkevej i Thisted, starter tirsdag 4. august som køkkenleder hos Madværkstedet i Plantagehuset i Thisted, oplyser hun på sin facebookside, hvor hun skriver:

”Som mange af jer ved er jeg blevet fritstillet efter godt 11 år som kantineleder på VUC. Ledelsen besluttede at lukke kantinen på grund af besparelser og har fyret mig og mine to kolleger Bow og Nud.

Men livet lukker en dør og åbner andre, og nu er jeg klar til en ny spændende opgave. Det bedste ved den historie er at Nud også blev ansat og skal arbejde sammen med mig. Så vi kan forsætte at være et team!

Vi kommer til at savne ”den lille” Bow … men fremtiden kan byde på flere overraskelser.

Jeg glæder mig meget til samarbejdet med mine nye kolleger i Kulturrummet og håber, at mange af jer har lyst til at komme forbi til en kop kaffe, en lille snack eller bare for at hilse på os to.”

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...