Klub på Thyholm har stor fremgang

THYHOLM: Thyholm Badmintonklub er rigtig godt med på noderne. Her i foråret blev klubben kåret som den bedste i Vestjylland. Grunden til at det blev Thyholm Badmintonklub der blev valgt som bedste i Vestjylland er blandt andet, at klubben har fået medlemstallet til at stige, afholdt skolearrangement i samarbejde med Thyholm skole og Badminton i Vestjylland og haft trænere på trænerkursus.

Derudover har klubben også haft medlemmer på kursus i Cup2000 (turneringsplanlægningssystem), afholdt en Monradturnering i samarbejde med Badminton Vestjylland, fået flere ungdomsspillere til at deltage i turneringer i Vestjylland og haft fokus på at gøre klubbens træningsmiljø endnu bedre.

Men klubben bruger også aktivt de sociale medier aktivt (Facebook) og har en aktiv bestyrelse, der løbende er opmærksomme på at udvikle klubben, som de også er stolte af.

I øjeblikket er der 24 juniorspillere og 40 seniorspillere og ved klubmesterskabet for ungdomsspillere blev resultaterne: U11 piger: Andrea. U13 piger: Lærke. U13 drenge: Matias. U15 piger: Emma og U15 drenge Nicklas.

Af Hans B. Henriksen (Tekst og foto)

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...