Lørdag var der festlig sammenkomst for Knud Erik Konge hos Falck i Hurup

HURUP: 40 år på samme arbejdsplads er noget af en milepæl.

Det oplevede Knud Erik Konge som er redder hos Falck i Hurup, lørdag 2. februar, hvor der på Falckstationen var arrangeret festlig sammenkomst for kolleger, familie og venner.

Knud Erik Konge har været på flere arbejdspladser, før han fik foden indenfor hos Falck.

I 1968 gik Knud Erik ud af 9. klasse og fik job hos Borge Viberg Skoletasker i ca. et halvt år, hvor efter han kom på madrasfabrikken HUMA i et halvt år.

I slutningen af 1969 blev det hos N.K.P. Sko hvor han arbejdede på lageret indtil han fyldte 18 år i 1970.

Herefter var det Thisted Aluminiumindustri der senere blev til AB-Metal. Her blev han til midten af 1975.

Efter en kort tid som arbejdsløs blev han murerarbejdsmand hos murerfirmaet Egon Kristensen.

Han blev så deltidsbrandmand hos Falck i Hurup d. 1. februar 1979, men det lå ligesom ikke i kortene at det skulle blive en længevarende ansættelse, nemlig 40 år som blev markeret 2. februar.

I 1980 blev han ansat som redder i Hurup hvor han afløste i ferier og ved sygdom.

I 1982 blev Knud Erik fastansat som redder ved stationen i Hurup. Det må siges at Knud Erik er en mand der er godt rustet til jobbet hos Falck.

Han har både prøvet og kan det hele. Her kan nævnes bl.a. kørsel til brand, kranvognskørsel, ambulancekørsel, P-vognskørsel, dyreredning, afdækning - og meget mere.

Der var mødt et halvt hundrede mennesker op for at hylde Knud Erik for lang og tro tjeneste og der var virkelig humør, da der kom lidt sandheder frem om de oplevelser han havde haft gennem årene.

Bl.a. var der noget med en patient der lagde på loftet og var bestemt ikke let at få ned derfra. Det klarede man med en MANITOU (en hydraulisk lift), hvor patienten blev hejst ned fra altanen. Hvad kollegerne udtaler så er Knud Erik en stille og rolig fyr at arbejde sammen med, han accepterer de beslutninger der bliver truffet, han er loyal og bakker 100 pct. op om de beslutninger der er truffet. Områdeleder Bjarne Nørgaard Havde kun rosende ord til jubilaren og overrakte 40- årstegnet, diplom, samt en kuvert vi ikke kommer nærmere ind på, hvad indeholdt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...