Vellykket havnefest i Tambohus

0
Publikum nød det smukke vejr.Foto: Hans B. Henriksen
I weekenden var der atter arrangeret havnefest i Tambohus og som igen blev en succes.

Det hele begyndte lørdag formiddag, hvor der var velkomst, og der var mange ting for de besøgende at kikke og høre på:

Kajakklubben var repræsenteret med flere kajakker som man kunne få lov at prøve og derudover også en udstilling af veteranbiler og motorcykler, hvor rigtig mange som var kommet for at vise deres flotte køretøjer. Selv en gammel tysk brandbil fra 1957 var repræsenteret.

For børnene var der krabbeløb. Børnene skulle selv fange krabberne og derefter konkurrere med hver sin krabbe om hvilken af dem, der først nåede vandkanten. Det var til stor moro for både børn og voksne.

Der var også mulighed for at få en sejltur i en såkaldt “RIB-båd”. Det er en ekstrem hurtiggående båd hvor på der sidder 2 styk 400 hk’s påhængsmotorer. Båden sejler normal med en hastighed på 70 km/t, men kan gå over de 80 km/t.

Falck’s Brand og redning fra Thyholm gav opvisning i hvordan man i et ulykkestilfælde klipper en bil i stykker og befrier eventuelt fastklemte og kvæstede personer. I den nordlige ende af festpladsen var der bagagerumsmarked, hvor flere falbød deres varer, så der var mulighed for at gøre en god handel og der var masser af siddepladser omkring stadepladserne hvor der også var mulighed for at købe blandt andet øl, vand, pølser og brød.

Samme sted havde man rejst et stort telt hvor man i tilfælde af dårligt vejr kunne krybe i ly. Det blev så ikke nødvendig af den grund, da der hele dagen var høj sol og regnen så man heller ikke noget til, Vejret var bestemt med arrangørerne.

På scenen spillede først Thyholm All Stars og efter en pause var det countrysangeren Ole Lindskov, der fremførte skønne gamle countrymelodier på smukkeste vis. Det var en særdeles vellykket havnefest, og en af initiativtagerne, Ole Brændgaard, fortæller at man nok ikke går helt galt i byen hvis man går ud fra at der har været et sted mellem 800 og 1000 besøgende.

:/Hans.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close