Velbesøgt julemesse i “Midtpunktet”

0
Det osede også af valg overalt på messen med masser af valgpropaganda. Foto: Hans B. Henriksen
Lørdag og søndag i sidste weekend var der traditionen tro julemesse i Midtpunktet arrangeret af Thyholm Handelsstandsforening.

Arrangementet blev et stort tilløbsstykke.

Virkelig mange firmaer havde stande på messen, hvor der skete mange forskellige ting i løbet af de to dage det varede. I forbindelse med det nærliggende kommunal- og regionsvalg, var de fleste partier også repræsenteret.

Messen åbnede lørdag kl. 13.30.

Kl. 14 var der underholdning fra Thyholm Skole, og kl. 15 var der afsløring af ” Det levende maleri”.

Kl. 16 var der “Politiker Styling Show”, hvor det var de forskellige politikere som opstiller til kommunalrådet som var mannequiner på catwalken. I stedet for den sædvanlige modeopvisning havde man allieret sig med de forskellige politikere som velvillig deltog i fremvisningen af den smarte vintermode. Det tiltrak virkelig mange mennesker.

Søndag åbnede messen igen kl. 11, og 11.30 var der underholdning ved bandet “Søndag Morgen”.

Kl. 12 var der dans om juletræet for børnene. Kl. 13 var det “Tante Andante” der var på scenen, og kl. 14 ankom julemanden med spændende oplevelser for børnene.

Kl. 15.30 blev succes’en med “Politiker Styling Show” gentaget og det tiltrak endnu engang mange mennesker.

Kl. 17 lukkede messen.

Både lørdag og søndag var der gevinster på indgangsbilletterne. Lørdag måtte mange nok lige pudse brillerne en ekstra gang eller i hvert fald rette på dem, da justitsminister, Søren Pape Poulsen (K) pludselig var at finde på messen.

Som ovenfor nævnt var mange partier repræsenteret på messen, og det var den lokale konservative forening der havde været heldig at få en aftale i stand med ministeren om at han ville besøge messen lørdag eftermiddag.

Søren Pape Poulsen var på en rundtur på messen og fik sig en hyggesnak med mange på turen rundt på messen.

En rigtig hyggelig og særdeles velbesøgt messe hvor virkelig mange mennesker havde lagt vejen forbi både lørdag og søndag.

:/Hans.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close