Thisted Kommune sparer penge ved digital handel

0

Erfaringer fra andre kommuner viser, at hvis børnehaver, skoler og ældrecentre begynder at handle på internettet frem for i fysiske forretninger, vil det spare kommunerne både tid og penge.

På årsbasis køber Thisted Kommune varer og tjenesteydelser for 800 millioner kroner om året, og derfor er der et stort potentiale i kommunen for at hente mange penge. Det skriver DR P4 Midtvest.

I Thisted Kommunes e-handelssystem er der omtrent 30.000 varer, hvilket giver overblik og dermed sparer tid, når lederen af plejehjemmet eller skolen skal købe ind. Dog kan det have negative konsekvenser for de lokale leverandører, da de ikke kan hamle op med konkurrencen fra de større selskaber.

– Det kan godt udfordre de lokale leverandører, men vi har fokus på at få de lokale leverandører ind i systemet, og de første er allerede med, forklarer kommunaldirektør Ulrik Andersen i Thisted Kommune til DR P4 Midtvest.

Udover Thisted Kommune er følgende kommuner med i projektet: Albertslund, Esbjerg, Frederiksberg, Horsens, Rødovre, Tønder, Vejen, Vejle, Holstebro, Hjørring, Frederikssund, Favrskov, Kolding, Viborg, Thisted, Herning, Holbæk, Rudersdal, Glostrup og Hvidovre.  

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close