Succes for WalknRoll – vender tilbage i 2018

0
WalknRoll i Agger for første gang. Foto: Peter Mørk
Af Ole Iversen

Mandag blev den første WalknRoll afviklet ved Agger, og trods vejrguderne var 152 handicappede med. For arrangørgruppen var det en stor succes:

,- Vi var glade for at 107 havde tilmeldt sig allerede i forhånd. Og at der alligevel – med det vejr – kom 48 på dagen er vi rigtigt glade for, fortæller medarrangør Lone Mark og fortsætter:

– Vores tanke bag arrangementet var – udover få flere handicappede og ikke-handicappede til at gøre noget sammen – at vise, at Agger har et stisystem, der er lige til at gå til for handicappede brugere. Og som ligger i flot natur. Vi har jo stien ud til venstre mod tangen og til højre mod fyret og søen.

Vejen begynder lige ved kiosken. Anlagt i samarbejde med handicappede. Og det er faktisk Danmarks længste handicapsti. Den blev brugt til WalknRoll og viste, at den er meget velegnet, så alle kan benytte den. Den er nemlig anlagt, så der er plads til at komme forbi for at passere hinanden. Sådan er det ikke alle steder i Danmark, forklarer Lone Mark.

Med succesen med den første WalknRoll er det allerede besluttet, at der kommer en nr. 2. Det bliver 3. september 2018:

– Og ved at vi skyder den til senere på kalenderen, har vi fået meldinger på, at så vil flere komme. Vi havde i øvrigt besøg fra Randers og Aalborg kommuner, og der var repræsentanter fra Ulykkespatientforeningen og Scleroseforeningen, som i år sponseres af WalknRoll. Alle gav udtryk for, at det, at handicappede og ikke-handicappede laver noget aktivt sammen, er noget, de vil bringe med sig hjem. Og det skulle glæde mig meget, om initiativet kunne knopskyde og spredes til gavn for de handicappede i hele Danmark, lyder det fra Lone Mark.

Næste års overskud vil igen gå til Ulykkespatientforeningen og Sclerosefonden.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close