Snart udsolgt til 60’er rock aften på Badehotellet

0
Der bliver 60’er fest på Agger Badehotel onsdag aften, når Reminders spiller. Der er stadig få billetter tilbage til koncerten. Privatfoto
Af Ole Iversen

Det meste af Sydthy har netop fået en kalender med en stribe musikarrangementer i Agger i postkassen. I morgen, onsdag, er første musikalske nedslag i kalenderen, når 1960’er-hits skal fyres af på stribe med velspillende Reminders.

Billetsalget har gået strygende, og Søren Strandgaard, bagmanden bag musikken i Agger, regner med fuldt udsolgt:

– Vi har allerede solgt alle 60 spisebilletter. Men der er endnu 20-30 billetter til koncerten, hvor der er plads til 100, fortæller han.

– Jeg er en glad mand. Nu har vi sat os ned, og med hjælp fra gode sponsorer har vi lavet et flot program, der sætter Agger på det musikalske landkort. Så er det da skønt, at folk reagerer positivt og køber billetter, tilføjer han og fortsætter:

– Vi har lavet kalenderen, så den er lige til at hænge op. Og der er musik for enhver smag. Nu er det første arrangement en onsdag. Det kan folk tilsyneladende godt lide – en god aften med god mad og god musik. Og alt sammen til en rigtig fornuftig pris. Det er gået rent ind.

Næste arrangement er skærtorsdag 29. marts. Her er det mere af det gode, fra næsten samme skuffe, dog mere hits fra 1970’erne, når Tambourine Men kommer til badehotellet i Agger.

Billetter til arrangementer købes pr. sms eller opkald til tlf. 2252 9225 eller via facebook-siden Cold Hawaii – musik i Agger.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close