Send dine spørgsmål til Mads Steffensen, politikerne og Andelskassen

0
Mads Steffensen er vært ved arrangementet. Pressebillede
Synes du, at hovedstadsområdet og de største byer på nogle områder bliver tilgodeset på bekostning af resten af landet?

Eller har du et lignende interessant dilemma, spørgsmål eller en udfordring, der udspringer af den geografiske ulighed i Danmark?

Så har du nu muligheden for at få den kendte DR-vært Mads Steffensen til at præsentere dit indlæg på Folkemødet på Bornholm for et panel, der foreløbigt består af Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Olsen Dyhr (SF) og Niels Duedahl, adm. direktør i SE Energi & Klima.

Arrangementet finder sted fredag 15. juni og afholdes af landsforeningen Danmark på Vippen, Sønderborg Kommune og Danske Andelskassers Bank, som også Andelskassen i Koldby er en del af.

Dilemmaerne skal sætte fokus på, hvilke udfordringer man støder på, når man eksempelvis gerne vil bo, arbejde og drive virksomhed i forskellige dele af Danmark. Og når man gerne vil skabe vækst og udvikling i områder, som ligger uden for de største byer.

– I Andelskassen ligger det os meget på sinde at være med til at sikre, at forudsætningerne for at skabe arbejdsplader og udvikling lokalt er optimale. Det er en af årsagerne til, at vi som lokalbank deltager på Folkemødet, siger Jan Pedersen, adm. direktør i Danske Andelskassers Bank.

De dilemmaer, som panelet ikke når at diskutere på Folkemødet, bliver samlet i en publikation, som Danmark på Vippen efterfølgende udgiver.

Du kan skrive dit dilemma/din udfordring i en mail til info@andelskassen.dk senest fredag 25. maj, uanset om du deltager på Folkemødet eller ej.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close