Så kom julen til Bedsted

0
Skive Garden i spidsen for juleoptoget i Bedsted. Foto: Hans B. Henriksen
Af Hans B. Henriksen

Søndag eftermiddag blev det atter jul i Bedsted. Masser af flot pyntede køretøjer var linet op ved BOOA, hvorfra optoget startede med Skive Garden i spidsen. Det var bestemt særdeles kreative personer, der havde pyntet de forskellige vogne. Bamse fra “Bamse og Kylling” var repræsenteret, et vildmarksbad indeholdende nisser, et hjemmeservicefirme m.fl.

Kortegen bevægede sig ad hovedgaden og omkring Friplejehjemmet, gennem flere gader og tilbage til BOOA. Der var stor publikumstilslutning og alle nød den dejlige julemusik, Skive Garden leverede, samt alle de smukt pyntede vogne.

I BOOA var der mange, der havde boder, hvor det var mulighed for at se eller købe forskellige ting – lige fra småkager over marmelader til varme vintervanter. En flot dag i Bedsted – og godt besøgt, hvor rigtig mange lagde vejen forbi.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close