Redningsøvelse med M/F Næssund

0
Det går stærk med at sætte redningsbåden i vandet. Her er det folkene fra kystredningsstationen i Nr. Vorupør der er i gang.Foto: Hans B. Henriksen
Blå blink, sirener og hurtiggående redningsbåde. Sådan var det Grundlovsdag omkring færgelejet i Næssund,

Men det var heldigvis ikke så alvorligt, som det både kunne lyde og se ud til.

Årsagen var at der skulle afholdes redningsøvelse på Næssundfærgen, hvor personalet på hver måned har en “mand overbord øvelse”.

Men denne gang var øvelsen udvidet til også at omfatte flere redningsstationer.

Næssundfærgens “lillesøster” Venøsund og marinehjemmeværnet i Thisted, hvor kutteren Jupiter er hjemmehørende, havde meldt afbud, men ellers var der deltagere fra redningsstationen i Nr. Vorupør, redningsstationen i Agger samt beredskabsstyrelsen i Thisted.

Alle tre mødte op med en hurtiggående redningsbåd og desuden stillede beredskabsstyrelsen med et større antal køretøjer, så der kunne klares både søredning, brand og kemikalieudslip.

Efter færgen var kommet ud midt i sundet lagde den stille og så gik øvelsen i gang. Der blev der lavet “mand overbord redning” som foregik ved at der kom masser af røg ud fra en af bilerne ombord. Dette resulterede i at nogle “passagerer” gik i panik og begyndte at hoppe i vandet. Passagererne bestod af værnepligtige hos beredskabsstyrelsen i Thisted.

Her trådte de hurtiggående redningsbåde så i aktion, hvor de viste, hvordan man lynhurtigt samler en person op af vandet. Da de var reddet ombord i redningsbådene satte færgen kursen mod færgelejet på Mors-siden, hvor beredskabsstyrelsen ventede med alt nødvendigt materiel og mandskab til at klare situationen med røg og brand ombord på et skib.

Der var i form af røgdykkere og brandmænd klar til at slukke eventuel ild, og der var specialuddannede personer til at tackle farlige kemikalier og væsker. De blev sendt ombord og gennemgik færgen for at sikre sig at der ikke var brand i de små rum.

Senere fandt man ud af, at røgen som var “meget giftig”, stammede fra nogle tønder med kemikalier som ved kontakt med vand udvikler meget giftige dampe.

Oversergent i Beredskabsstyrelsen, Tomas Lørup, fortalte om alt hvad der foregår i sådan en øvelse, og berettede om hvordan man i en farlig situation med kemikalier finder frem til hvad det er for et stof og hvor farlig det eventuelt er.

Øvelsen blev et tilløbsstykke, hvor mange mennesker havde taget opstilling på både Thy- og Morssiden for at følge øvelsen.

Da øvelsen var slut var der på Morssiden mulighed for både tilskuere og deltagere i øvelsen at købe pølser, brød og drikkevarer.

:/Hans.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close