Lyngs piger vinder VM og går videre til DM

0

Både drenge og pigerne fra Lyngs Idrætsefterskole kvalificerede sig til DM i efterskole fodbold da de placerede sig henholdvis 1. og 2. i de Vestjyske Mesterskaber i efterskole fodbold.

Men det stærke pigehold fra Lyngs Idrætsefterskole kan allerede nu kalde sig Vestjyske mestre. Det skete efter to intense kampe som holdes træner, Keld Østergaard fortæller om her: “Som vinder af de indledende runder skulle vi op imod 4. pladsen, Nørre Nissum Efterskole. Vi var dominerende i første halvleg, dog uden at score. Så sker det, som ikke må ske, første gang Nissum var over midten scorede de. Stillingen ved pausen var 0-1, men pigerne udviste stor mental styrke og i anden halvleg løftede vi niveauet og vandt 5-1”

foto: Simon Pettitt

foto: Simon Pettitt

Finalen stod mellem Lyngs og ISI Idrætsefterskole. Det lykkedes Lyngs at score i første halvleg så stillingen var 1-0 ved pausen. Men kort inden i anden halvleg udligner ISI til 1-1, men efter en god afslutning lykkedes det Lyngs at score til  2-1, som dermed kan kalde sig Vestjyske mestre og drage videre til DM i efterskolefodbold.

Nu sætter fodboldpigerne fokus på danmarksmesterskaberne, fortæller Keld Østergaard: “Frem mod DM træner vi som sædvanligt fire gange om ugen. Vi har derudover fokus på styrke og løbetræning, så vi er så godt forberedt som overhovedet muligt. Alle piger har fået udleveret et personligt træningsprogram frem mod DM.”

For drengene blev spændende bogstaveligt talt trukket til sidste sekund, som Keld Østergaard fortæller: “I en chancefattig kamp mod Lægården blev Rasmus Mikkelsen den store helt, da han afgjorde kampe med en scoring 10 sek før tid. En scoring der betød kvalifikation til DM for efterskoler for drengene.”

Det sidste øjebliks mål udløste vanvittige jubelscener både blandt spillerne og alle skolens andre elever, der var på lægterne for at bakke deres kammerater op. Rasmus blev spillet fri på en fremragende stikning fra Emil KC. I finalen tabte Lyngs 3-1 til Ikast, beretter Keld Østergaard: “Vi udnyttede ikke de chancer vi fik og det gjorde Ikast. En fortjent sejr til Ikast, men det kunne ikke ødelægge det gode humør over DM kvalifikationen”
Nu står den frem mod DM 17-19 maj på træning pr uge, træningskampe, styrketræning og løbetræning sådan at eleverne er så godt forberedt som overhovedet muligt.

Tekst og foto: Simon Pettitt

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close