Landsfinalerne på Vilhelmsborg

0

I weekenden deltog 4 piger fra Sydthy Rideklub i landsfinalerne, som blev afholdt på Vilhelmsborg. Pigerne har igennem foråret dystet i Team Cup Dressur, som er en landsdækkende konkurrence i holddressur.

Louise Riis, Anja Stensgård, Sille Aakerblad og Linnea Riis fra Sydthy Rideklub, deltog i konkurrencen som hold. De endte da også med at få en flot 2. Plads i de landsdækkende finaler.

Foto: Veronica Andersen

Den yngste rytter på holdet var Linnea Riis, som havde sin debut til et så stort stævne. – Det var en vild oplevelse, sagde Linnea. Weekendens dressurprogram har rykket nogle af hendes personlige grænser, og hun er helt klar på nye eventyr med sin pony Rawas Dafnie, som hun har haft i lidt over et år.

– Der var højt humør, da de blev udtrukket til finalerne. Pludselig skulle tingene gå stærkt. Sponsorer skulle findes, da der skulle være ens outfits til både heste, ponyer og ryttere. sagde Anja Steensgaard.

Som pigerne understreger, så er det vigtigt at vise, at man er et hold, når man er af sted, og med hjælp af de mange sponsorater lykkedes det pigerne at købe både underlag til hestene, diverse bluser og veste, så de kunne præsentere deres sponsorer flot; både på og af dressurbanen.

– Havde det ikke været for vores sponsorer, så var vi nok ikke kommet med, så dem skylder vi et stort tak, slutter Anja.

Foto: Veronica Andersen

Landsfinalerne har siden 1995 været trækplaster indenfor Breddeaktiviteter. Desværre må man erkende at deltagerantallet er faldet meget gennem de seneste år, og derfor er 2017 sidste gang.

Landsfinalerne vil fremover afholdes som Landsdelsfinaler og Elevskole Cup.

Pigerne fra Sydthy Rideklub er rigtig glade for at de deltog i Landsfinalerne , og så er Vilhelmsborg et utroligt smukt sted og bruge en weekend på hesteryg.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close