Landsbyklyngen Agger, Krik og Vestervig fik valgt sin bestyrelse.

0

Solen skinnede over Kulhuset i Krik d.17. Juni, hvor visionsgruppen bag “Landsbyklyngen Agger, Krik og Vestervig” havde indbudt til stiftende generalforsamling.

Generalforsamlingen sker efter at alle foreninger i de tre byer i 2016 var indbudt til et møde angående udviklingen i området. Hertil blev der lavet et visionsmøde i Vestervig Aktivitetscenter i marts 2017, der nu har ført til at foreningen dannes.

Formålet med foreningens arbejde Foreningens formål er arbejde videre med de idéer, borgere biddrog med til visionsmødet og som Jeanette Lund Kommunikation samlede i en rapport, som foreningen tager udgangspunkt i og som danner grobund for den videre udvikling af den sydlige del af Nationalpark Thy – Agger, Krik og Vestervig, indeholdende visioner og idéer med fokus på friluftsliv og fritidsaktiviteter. Formålet er at styrke områdets stedbundne kvaliteter – friluftsmæssigt, kulturelt, bosætnings-, turisme- og erhvervsmæssigt.

Benyttelse af naturen skal tage hensyn til områdets særkende og samtidig beskytte områdets unikke natur. “Ved at gå sammen i de tre byer, skaber vi en større gennemslagskraft og kan dermed støtte hinanden i de projekter, der er vigtige for området.” Siger nyudnævnt formand Jesper R. Hansen

Bestyrelsen er nedsat og har gang i de første projekter Til mødet var der bred enighed om, at gruppen bag visionsgruppen fortsatte arbejdet og dermed blev valgt til bestyrelsen. Dette giver en bestyrelse der er godt repræsenteret fra alle tre byer. Gruppen kunne dermed også fortsætte det arbejde, der var igangsat. Det er primært seks projekter der har foreningens fokus pt.: Fjordbadet i Krik, Fælleskalender for området, Samarbejde med Thyborøn omkring færgefarten, Stisystem fra Agger til Krik, involvering af skoleklasser til øget innovation og den fortsatte udvikling af Agger havn. Det er muligt at følge udviklingen i disse projekter via foreningens nye facebookside “Landsbyklyngen Agger, Krik og Vestervig” og på byernes hjemmesider.

Foreningens bestyrelse: Formand: Jesper R. Hansen, Agger Havn Feriecenter Næst. Formand: Jette Højberg, Krik & Omegns Beboerforening Kassér og sekretær: Jette Koldtoft, Vestervig Håndværker- & Borgerforening Medlemmer: Susanne Spetzler, Agger Beboerforening Vagn Cramer, Agger Havn Feriecenter Finn Christensen, Krik Vig Campingplads Anne Holm, Agger beboerforening Keld Jensen, Vestervig Håndværker og borgerforening Michael Mark, Agger Athlon

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close