Kulturen i Lyngs fejrer 20 års jubilæum

0

Det, som startede som skole og nu er samlingssted for Lyngs og omegn, fejrer, at det har været sådan som det er i dag i 20 år.

Lørdag den 01. april fejrer Kulturen i Lyngs 20 års jubilæum. Formanden Bjarne Vestergaard kan dog fejre 21 års jubilæum som formand for kulturen, og har gennem årene sammen med andre, gjort et stort stykke arbejde for at kulturen i dag står som et samlingspunkt i alle livets begivenheder.

Bestyrelsen for kulturen ønsker, at dette skal fejres, og inviterer derfor Lyngs og omegn til at deltage i jubilæet lørdag den 01. april klokken 18 , hvor der indbydes til fest i kulturen.

Da det er 20 års jubilæum, prøves det så vidt muligt at priserne har noget med 20 at gøre.
Der er plads til 20×5 gæster, og der vil være buffet bestående af 20 forskellige ting. Så der er lagt op til en hyggelig aften med musik og hygge, hvor der desuden vil være amerikansk lotteri med gode præmier.

Lejes ud

Kulturen i Lyngs vil rigtig gerne lejes ud; der er plads til 100 gæster, der er handicaptoilet og legerum for børnene. Køkkenet er et godt køkken med alt der skal være i forbindelse med madlavning til mange gæster. Der er desuden en græsplæne, hvor der kan leges. Bænke findes også på græsplænen.

Byt en bog

Kulturen åbner også op for en ny mulighed, hvilket er BYT EN BOG. Da bogbussen ikke kører mere, vil der om tirsdagen være åbent i det gamle bibliotek fra 16.00 til 18.00, og der kan man komme og se, om der er en bog, man kan bruge.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close