Hyggeligt marked i 30 år

0
Torsdag aften begyndte de første kræmmere at ankomme til sportspladsen i Svankjær. Når markedet åbner fredag eftermiddag, er alle godt 80 kræmmere på plads.
Af Pernille K. Damsgaard og Diana Holm (foto).

Hver sommer siden 1988 har der været marked i Svankjær, og det er der såmænd igen denne weekend, hvor dørene bliver slået op fredag klokken 15. Dog blev der tyvstartet lidt torsdag aften, da der var bankospil med flotte præmier i det store telt.

Markedet er en succes, for i 1988 var der 13 kræmmere, nu er tallet oppe på godt 80.

– Jeg tror, at vi har fundet niveauet, sagde Else Veje, som har været med som frivillig de sidste 17-18 år. Det er langt tid, men ikke i sammenligning med Anders Nielsen, som har været frivillig i alle 30 år.

– Alle yder det, de kan. Det er jo hele byen, der står sammen om det, sagde Anders Nielsen.

– Ja børn, unge og ældre, supplerede Else Veje.

Anders Nielsen er ikke den eneste, der har været der i 30 år og lige tager en tørn til. Det gør Gunvor Jensen også. Hun er kræmmer, og Svankjær Marked er det eneste marked, hun tager til.

– Det er simpelthen så hyggeligt her, og her er en god stemning, sagde Gunvor Jensen, som sælger ud af blandt andet Tupperware, tøj og køkkensager.

Fredag slutter med en fest med levende musik. Lørdag er der havetraktortræk og fællesspisning om aftenen.

Overskuddet fra markedet går til boldklubben, beboerforeningen samt kroket- og petanqueklubben i Svankjær.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close