Hurup Skole kæmper om DM-guld i volleyball

0

Hurup Skole har vundet kredsmesterskabet i skolevolleyball for 9. klasser, og har dermed kvalificeret sig til danmarksmesterskabet, hvor de skal dyste mod skoler fra hele landet.

Den 14.-16. marts deltager Hurup Skole i DM i Skolevolleyball, hvor de skal dyste mod landets bedste skoler. Skolen har nemlig vundet kredsmestertitlen, og har dermed kvalificeret sig til Dansk Skoleidræts prestigefyldte finaleturnering, hvor 12 drengehold og 13 pigehold fra skoler i hele landet deltager.

Kampen om DM-guldet foregår i Vejen Idrætscenter fra tirsdag den 14. marts til torsdag den 16. marts, hvor der er finaler torsdag fra klpkken 12.30 med efterfølgende præmieoverrækkelse.

Det handler også om andet end at vinde

Selvom eleverne dyster om guld, sølv og bronze på banen, er fairplay et meget vigtigt element ved stævnet. Derfor uddeler Dansk Skoleidræt også to Fair Play Pokaler, der går til det pigehold og det drengehold, der har udmærket sig mest positivt ved at spille fair og skabe en positiv stemning ved stævnet.

– Et stævne skal være en god oplevelse for alle deltagere. Det vil vi i Dansk Skoleidræt gerne være med til at sætte fokus på med Fair Play Pokalerne. Det handler om, at spillerne husker på, at en del af sporten er, at man respekterer sine modstandere og opfører sig ordentligt og fair både på og uden for banen, og det har vi heldigvis også rigtig gode erfaringer med, at de unge mennesker gør, fortæller stævnekoordinator fra Dansk Skoleidræt Christian Pedersen.

Fakta om DM i Skolevolleyball

DM i Skolevolleyball arrangeres af Dansk Skoleidræt og tilbydes elever på 9. klassetrin hvert år.
Der afvikles indledningsvist stævner i Dansk Skoleidræts 15 kredsforeninger. Vinderne går videre til DM-finalestævnet.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close