Halloween og grillhygge i Hørdum

0
Det er godt at have en voksen til at hjælpe sig, når der skal skæres i det hårde græskar. Foto: Ole Iversen
Af Ole Iversen.

Hørdum er glad for byens store grillhytte ved sports og petanquebanerne i byen. Onsdag var den det naturlige opholdsted, når lidt efterårsregn kom forbi. For der skulle skæres græskar og spises grillpølser, da der var Skattejagtsdag i efterårsferien.

Efter skattejagten, hvor de 27 fremmødte børn skulle finde bogstaver, der tilsammen dannede navnet på en anden god nyhed i byen: HUMLEHAVEN, var der græskarskæring, og pølser og snobrød fra grillen. Og selvfølgelig en uhyggelig kage med spindelvæv og flagermus. Men den smagte tilsyneladende godt. Børn og voksne guffede den lystigt i sig.

Det var gratis at deltage til onsdagens arrangement.

Mette Seerup, fra Hørdums Beboerforening fortæller: vi har fået nogle midler fra kommunen til grillhytten blandt andet. Vi vil gerne vise den frem og samtidigt fortælle at der også sker noget i Hørdum.

Grillhytten er i øvrigt til fri afbenyttelse for alle. Her kan man holde en familiekomsammen og børnefødselsdage med mere.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close