Fuldt hus til harmonikatræf i Ydby

0
”Nielsen-Band” spillede under spisningen. Foto: Hans B. Henriksen
Af Hans B. Henriksen.

Boddum-Ydby Skytteforening og harmonikaorkestret “Det Grå Guld” har endnu en gang med succes afholdt harmonikatræf i Boddum-Ydby Skytte og Fritidscenter. Der gik ikke lang tid efter det var meldt ud at træffet atter blev afholdt i år, før der var total udsolgt.

Otte bands og en solist havde givet tilsagn om at deltage.

Leo Bjørnskov fra “Det Grå Guld” bød velkommen, hvorefter borgmesteren i Thisted Kommune, Ulla Vestergaard (S), holdt festtalen.

Hun lagde ikke skjul på, at hun var beæret over at være inviteret. Efter borgmesterens tale var der gjort klar til spisning, hvor der blev serveret en lækker anretning. Drikkevarer kunne købes. Der var dækket op til 518 personer og alle pladser var besat.

Efter spisningen gik det første band på scenen og straks var gulvet fyldt med danseglade mennesker, som fik sig en svingom til den lækre musik fra flere større og mindre bands som kom fra flere steder i landet hvor bl.a. kan nævnes Hirtshals, Bindslev, Jyderup m.fl.

Og selvfølgelig “Det Grå Guld”.

Alle bands leverede musik som virkelig gav publikum lyst til at slide på skosålerne. Det sidste band som var på scenen var “Det Grå Guld” som afsluttede træffet og kl. 23.55 spillede bandet “Skuld’ gammel wenskab rejn forgo’, hvor alle dannede ring og sang i kor.

For at træffet kunne lade sig gøre, så skyldes det sponsorer og en stor flok frivillige ildsjæle, som virkelig har brugt tid og kræfter på at få det flotte arrangement på plads. Uden dem kunne det ikke lade sig gøre.

:/Hans.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close