For-fernisering på Kulturekspressen 2017

0
Kulturekspressens formand Grete Johansen holdt åbningstalen for udstillingen, og uddelte diplomet som ”Årets kunstner” til Andreass C. Rosmon. Privatfoto
Af Ole Iversen

Årets Kulturekspressen i Sydthy åbnes først officielt lørdag 14. oktober. Men allerede i aftes, fredag, var der for-fernisering på ’Ekspressens hovedudstilling i Pakhuset i Doverodde Købmandsgård.

80 gæster deltog ved for-ferniseringen af udstillingen på to etager med bidrag fra 37 kunstnere. Der var velkomst af Michael Ruby, direktør for Nordvest Safari og Doverodde Købmandsgård.

Grete Johansen, Agger, formand for Kulturekspressen, rettede sin tale direkte til kunstnerne og takkede de personer, der havde arbejdet med at få udstillingen færdiggjort:

– Resultatet er en flot udstilling, hvor hvert enkelt værk præsenteres bedst muligt, konstaterede hun.

Anette Ingeborg Jørgensen, formand for Kulturekspressens kunstudvalg, åbnede udstillingen med en tale om “hvad er kunst”, udtrykt af forskellige forskere og kunstnere.

Kunstner Andreas C. Rosmon fik overrakt diplomet som “Årets kunstner 2017” af Grete Johansen med begrundelsen:

– Den kunst, du fremviser, er alsidig og individuel, og betragteren ser længere, end man kan se – hele tiden noget nyt – hele tiden nye billeder. Du brænder for din kunst og deler den gerne med andre. Som kunstner er du surrealist, tænkende og opfindsom og i besiddelse af en vis stædighed – ud fra tanken: Jeg kan, hvad I ikke tror, jeg kan. Du er en multikunstner, lød det fra formanden for Kulturekspressen

Udstillingen kan besøges hver dag i tidsrummet fra kl. 11-16, og der er gratis entré.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close