Folkecenteret i centrum

0
Inden for en radius af 50 kilometer er det muligt at opleve de fleste typer vedvarende energianlæg i fuld skala.Foto: Folkecenteret
De næste dage bliver Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi ramme om et internationalt seminar, hvor deltagere fra så forskellige lande som Egypten, Litauen, Baskerlandet i det nordlige Spanien og så også Danmark ser på og diskuterer forskellige teknikker til at forsyne et samfund med vedvarende energi.

Seminaret fra 15. til 18. maj 2018 har titlen “Vedvarende Energi Fremtiden. Den grønne vej fra Danmark til hele verden”.

Danmark var det første land til at forstå, at Vedvarende Energi ville blive fremtidens energiforsyning og den stærke græsrodsbevægelse i godt samspil med små og mellemstore virksomheder og politikere satte det hele i gang.

Overgangen fra den sorte energi til den grønne energi begyndte i 70’erne og har resulteret i verdens højeste integration af vindkraft, stor andel af kraftvarme, mange tusinde husstandes varmeforbrug fra fjernvarme og energibesparelser. Det er baggrunden for mange tusinde arbejdspladser i Danmark.

Thisted kommune og nabokommunerne er godt med i hele denne omstilling. Det betyder også, at inden for en radius af 50 kilometer fra folkecenteret i Ydby kan man i fuldskala se alle de energikomponenter, der kan føre frem til et vedvarende energisamfund.

Deltagerne skal rundt i Thy til blandt andet testcenteret i Østerild og det geotermiske anlæg i Thisted, men skal dog også en tur forbi den gamle vindmølle i Tvind, som stadig producerer 2 MW energi.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close