Eks-chef for Jægerkorpset fængslede 80 tilhørere

0
Formanden i ”Mandagsklubben” Aage Jensen bød alle velkommen. Foto: Hans B. Henriksen
Af Hans B. Henriksen

Mandag 11. december havde “Mandagsklubben” på Thyholm sin årlige generalforsamling med julefrokost som afslutning på årets aktiviteter. Efter generalforsamlingen var der foredrag ved Jens Mandøe , der er tidligere chef for Jægerkorpset. Jens Mandøe er i dag pensioneret, men still going strong. Han sluttede med rang af oberstløjtnant. Der herskede fuldstændig ro i salen da Jens Mandøe gik i gang med sin beretning, lige fra hvor han blev født og frem til i dag, hvor han bor ved Bulbjerg og sammen med sin kone har et galleri, hvor han også fremstiller masser af forskellige kryddersnapse, der sælges i galleriet.

I galleriet udstiller han både sin fars kunst, sit eget og flere kendte kunstneres. Jens Mandøe berettede bl.a. om sin tid som soldat og officer i det danske forsvar, om sin tid i Jægerkorpset og som dets chef. Han fortalte bl.a. om en ekspedition til Nordøstgrønland og tiden som som maritim sikkerhedsvagt i det Indiske Ocean mod pirater.

Efter foredraget var der julefrokost. Omkring 80 deltog i arrangementet.

På valg var Kirsten Christensen, Alice Nielsen og Tage Boll. Alle tre indvilgede i at modtage genvalg. De to suppleanter til bestyrelsen er Ole Nielsen og Mona Jordan, som ikke var på valg. Revisor er Jens Jørgen Lind, som også modtog genvalg. Der blev valgt en ny revisorsuppleant, som blev Grethe Boll.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close