Det er tiden med hjorte på vejene i Thy

0
Sæt farten ned i naturen - for hjortene og din egen skyld. Ring 1812, hvis uheldet er ude. Foto: Dyrenes Beskyttelse
Af Ole Iversen

THY-HANNÆS: Oktober er starten på højsæsonen for hjortepåkørsler på de danske veje, og Dyrenes Vagtcentral 1812 har på de første ni dage af oktober i år modtaget 290 opkald om hjortepåkørsler. Derfor anbefaler Dyrenes Beskyttelse, at bilister er ekstra opmærksomme, når de kører på vejene i dæmring og skumring.

Et sammenstød med en hjort kan ende alvorligt, og bilister skal være særligt opmærksomme på vejene i efterårsmånederne, da der er ekstra stor risiko for at påkøre en hjort.

En opgørelse over indberetninger om hjortepåkørsler i oktober viser, at der er flest hjorte på vejene i tidsrummet kl. 06-08 om morgenen og kl. 18-23 om aftenen.

– Et sammenstød med en hjort kan ende alvorligt for både dyret og bilisten, og derfor bør man holde ekstra øje og handle, hvis uheldet er ude, siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Hjortepåkørsler sker året rundt, men særligt i perioden fra oktober til januar og igen i maj stiger antallet af påkørsler. Stigningen af påkørsler i efteråret sker, fordi dagene bliver kortere og mørkere:

– Rådyr, dådyr og krondyr bevæger sig mest omkring, når det er mørkt. Og når vi går efterårsmørket i møde, falder vi menneskers myldretid mere og mere sammen med hjortenes egen myldretid. Det er det, der desværre giver den store stigning i antallet af påkørte hjorte for tiden, siger Michael Carlsen.

Fakta i følge Dyrenes Beskyttelse: Hvordan undgår jeg en hjortepåkørsel?

– Sæt farten ned, når du kører i natur, og hold ekstra øje med dyr på vejen eller i vejkanten.

– Hold fokus lidt længere fremme i lyskeglerne, da reflekserne fra dyrenes øjne bedst ses i udkanten af bilens lyskegler.

– Kan du allerede se dyr på vejen, så sæt farten helt ned, da der i vejkanten højst sandsynlig er flere dyr, der vil krydse vejen.

– Er uheldet ude, så ring til Dyrenes Vagtcentral på 1812 og få vejledning om, hvordan hjortepåkørslen håndteres bedst muligt.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close