By Night i rødt og hvidt på fredag

0
Hurup Handelsstandsforening har sammensat en bred vifte af aktiviteter i forbindelse med weekendens by night. Arkivfoto
Af Carsten Hougaard.

Hurup handelsstandsforening er klar med programmet for årets sommer by night fredag og lørdag i den kommende weekend.

I forbindelse med fodbold VM i Rusland har foreningen valgt de rød-hvide farver som tema. Derudover vil man forsøge at knytte bånd til fordums byfester i Hurup, der i tidernes morgen var kendte udover byens grænser.

– Vi vil pynte byen op til VM og også i enkelte butikker vil personalet trække i landsholdstrøjen. Med henblik på den gamle byfest-stemning stiller vi i år et telt op i ved siden af konditorgrunden gågaden. Her starter vi op fredag over middag med at servere frikadeller og kartoffelsalat til 35 kroner. Senere er der bankospil og bagefter underholder Kristine Frøkjær i teltet, fortæller henrik Baun, der er handelsstandsforeningens tovholder.

Fredag aften holder butikkerne åbent til kl. 21.

har man lyst til det, kan man købe sin aftensmad i teltet, hvor Hurup Slagter er klar med helstegt pattegris. Om aftenen underholder desuden det lokale band Hanky Panky i teltet.

– Folk kan dagen allerede fra onsdag købe lodder til Hurup Chancen, hvor hovedgevinsten er et gavekort til byens butikker på 1000 kroner. Vinderen bliver udtrukket fredag aften, siger Henrik Baun.

Per Ubbesen fra Hurup Cykel- og Knallertcenter vil bruge arrangementet til at slå et slag for elcykler, der er højt på mode.

For dem, der endnu ikke har anskaffet sig én, er der mulighed for at køre en cykeltur med en af de fem modeller, som Per Ubbesen tager med til by night.

– I anledning af by night kører jeg med et tilbud på en MBK, der kan fås for omkring 15.000 kroner. Batterierne på elcykler er efterhånden blevet så gode, at man kan køre en tur på 50 til 80 kilometer før den skal lades igen, fortæller Per Ubbesen.

Den lokale Lions Club vil slå teltet op overfor By Malene og grille pølser, sælge øl og vand.

Derudover vil 16 cyklister begive sig på en tre timer lang tur i forbindelse med et cykelsponsorløb.

– Vi har tegnet en del sponsorater ind og regner med at samle køre knap 40.000 kroner ind. pengene vi gå til velgørende formål, fortæller Henrik Pedersen fra klubben.

I boden kan man også købe lodsedler til et rask lille lotteri hvor hovedpræmien er en tre-liters flaske rom af “god kvalitet”, som Henrik Pedersen påpeger.

Når man nu har sat et telt op, så kan man lige så godt fortsætte om lørdagen, mener handelsstandsforeningen.

Så Hotel Thinggaard serverer gratis formiddagskaffe og -kage i teltet. Derudover er den fredagens gratis hoppeborg fortsat til fri afbenyttelse, og så arrangerer legetøjsbutikken Hej Sikke Leg LEGO-legeland i gågaden.

– Nu håber vi bare på godt vejr, siger Henrik Baun.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close