Blues Beatles spiller torsdag i Agger

0
Publikum kan glæde sig til forrygende koncert med Blues Beatles på torsdag kl. 19. i Agger. Det brasilianske band turnerer verden rundt med deres festlige rock/blues udgaver af Beatles’ mange sange.Pressefoto
Der bliver gang i den i Agger torsdag 16. august. Her er det lykkedes at få verdensnavnet Blues Beatles til at komme til Thy, og vise alle, der elsker god svingene rock-bluesmusik, hvordan Beatles musik også kan spilles.

Seks-mands bandet, der kommer fra Brasilien, har taget spillestederne med storm og er blevet kaldt forårets største sensation indenfor rock, pop og blues. Når de giver uforglemmelige udgaver, fuld af energi, af blandt andet “A Hard Day’s Night”, “Ticket To Ride” og “Can’t Buy Me Love”.

Seks fremragende musikere på hver deres instrument, som sprudler af spilleglæde, og kærligheden til Beatles, og de når langt ud over scenekanten.

Det er Vesterhavshytten, sammen med Cold Hawaii – Musik i Agger, der står det store arrangement, der forventes at trække 150-200 mennesker.

Peter Sørensen, medindehaver af Vesterhavshytten, fortæller, at det var et spørgsmål om at være hurtige, da buddet om Blues Beatles kom.

– Musik i Agger turde ikke tage arrangementet alene. Derfor valgte vi at gå med som medarrangør – for vi er da klar til den næste store oplevelse og navn i Agger efter balletten, lyder det fra Peter Sørensen.

– Vi har endnu ikke placeringen af koncerten på plads. Men afhængig af vejret, så bliver det enten oppe ved Vesterhavshytten, ellers flyttes til til Agger Havn. Uanset – bliver det en kæmpe oplevelse, og jeg håber at rigtigt mange kommer og hører en god gang rock med Blues Beatles, lyder det fra Peter Sørensen.

Billetterne til koncerten sælges allerede nu i forsalg til billigere pris. Ved døren bliver prisen 200 kroner. Man kan læse mere om koncerten og hvordan man bestiller billet, på Cold Hawaii – Musik i Aggers Facebookside.

Koncerten med Blues Beatles er torsdag 16. august kl. 19.00.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close