Antikmarked med vurdering og særudstilling af keramik

0
Tidligere museumsinspektør Benny Boysen er igen i år klar til at vurdere ting, publikum møder med eller har et foto af. Arkivfoto: Christina Larsen
Af Villy Dall

Lørdag-søndag 12.-13. august er der igen antikmarked i Doverodde Købmandsgård hos Nordvest Safari i samarbejde med Antik-i-Thy, fortæller direktør Michael Ruby.

Markedet foregår indendørs i Pakhuset og Doveroddesalen, og hertil præsenteres en særudstilling af keramik fra Michael Andersen & Søns værksted på Bornholm.

Antik-udstillerne tilbyder et bredt udvalg af antikviteter, ældre genstande, design og retro i forskellige prislag. Udover gammelkendte deltagere er der i år kommet ny til, og alle har etablerede forretninger. Deltaerne er Godt & Gammelt, Hørdum, Ting fra Dengang, Røkkendal, Hobro, Antik & Design Glashuset, Brønderslev, Grønnevang Antik, Støvring, Rørfletning og Møbel-polering ved Per Nielsen, Farsø, Waar Antik, Farstrup, Nibe, Antikkram, Horbelev, Von Otto, Antik Design & Retro, Randers, Claus Bendixen, Thisted, Antikvariatet Gorm Den Gamle, Jelling, Vintage Galleriet, Sønderhå, og Heines Herligheder, Silkeborg.

Traditionen tro deltager den erfarne vurderingsmand, tidligere museumsinspektør Benny Boysen, Struer, som er klar til at vurdere ting, som publikum medbringer eller fremviser på foto.

På keramikudstillingen vises især vaser, lamper, fade og vandfordampere fra Nina Bernth-Andersens store samling i Resen. Under antikmarkedet er entréprisen kr. 30 for voksne, og børn har gratis adgang. I prisen er inkluderet adgang til øvrige udstillinger og til Tårnet. Der er gratis parkering på de omkringliggende arealer og mulighed for at købe sandwich, kaffe og kage, mens høkerbutikken tilbyder lidt til den søde tand.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close