Aktivdag for Nessie – på tværs af fjorden

0
På søndag skal der ikke kun sejles. Motionister, gående og cyklende kan støtte færgen og være med til et usædvanligt motionsarrangement - hvor færgen indgår i turen. Privatfoto
Af Ole Iversen.

Få en god gang motion, oplev landet på begge sider, få en hyggelig dag og støt Næssundfærgen. Nogenlunde sådan er opskriften bag søndagens “Løb for Næssundfærgen”.

Her skal rigtigt mange, håber “Næssundfærgens Venner”, gå, løbe, cykle på tre afmærkede ruter på begge sider af fjorden.

Deltagerne skal bare møde op kl. 10 på begge sider. Her er der indskrivning og uddeling af løbsnumre. Så kan man løbe eller gå de tre ruter, og man er velkommen til at hoppe ombord i færgen, hvis man vil løbe på begge sider. Man er også velkommen til at starte med at sejle over og tage en rute på den anden side. Så har man lige fem minutter til at beslutte hvilken rute man vil prøve, fortæller Henrik Olsen, formand for færgens venner.

– Ruterne er lavet for alle. For det er et hyggeligt arrangement hvor alle kan deltage, uanset om man løber stærkt eller vi gå en tur med familien og barnevognen, lyder det fra færgeformanden.

Ruterne til søndagens utraditionelle motionsarrangement er 3 km, en trailrute på 7 og en lang, som også kan cykles, på 10 km.

Første løb på Thysiden (efter turen over fra Mors) er 11.00. Første tur på Mors siden er 11.10. (efter turen over fra Thy).

Alle deltagere er med i en konkurrence med mange præmier. Det sker ved 15 tiden på den bred – hvor der er bedst læ.

Hele overskuddet fra arrangementet går direkte til Næssundfærgens virke.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close