Ældre Sagen besøgte IdealCombi

0
Henning Søgaard viste rundt. Privatfoto
Der mødte 60 forventningsfulde medlemmer af Ældre Sagen Sydthy op til en rundvisning på vinduesfabrikken IdealCombi i Hurup tirsdag aften 15. marts.

Deltagerne blev budt velkommen af Ella og Henning Søgaard og iført veste så det tydeligt fremgik at de var gæster.

Henning Søgaard fortalte om, da han og broderen Bent startede i 1973 i faderens lade i Ørum og ikke uden stolthed nu kunne fremvise en fabrik med 650 medarbejdere og salgskontorer i København, Aarhus, London og Hurup.

– Det var en fantastisk rundvisning, hvor der blev fortalt om de komplicerede maskiner, de mange forskellige komponenter, og leveringerne af råvarer, og ikke mindst den fantastiske logistik, der er nødvendig for at være en troværdig leverandør, fortæller Ældre Sagen Sydthys formand, Chr. Baun.

I dag ejes fabrikken og drives af de fætre fætre Mikael og Martin Søgaard, som, efter hvad Henning Søgaard oplyste, ikke satser på store udvidelser af bygningerne, men vil optimere driften, så de kan nå forgængernes omsætnings mål fra 650 millioner kr. til én milliard kroner.

– Den fantastisk gode aften sluttede med, at IdealCombi var vært ved kaffe og kage, hvor foreningen af Henning Søgaard blev opfordret til at arrangere endnu en aften, da alle der ønskede ikke kunne komme med, på grund af max. for deltagere er 60 personer, oplyser Chr. Baun.

Han lovede, at det ville blive sat i værk i efteråret, da arrangementerne ligger meget tæt fra nu og til oktober.

-calh

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close