60’er halbal vender tilbage

0
Der er 60’er halbal i Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter 21. oktober. Arkivfoto: Peter Mørk
Af Carsten Hougaard.

Sidste år solgte arrangørerne bag 60’er halbal’en i Ydby samtlige 420 billetter på halvandet døgn. Og en sådan succes skal naturligvis følges op.

Så lørdag 21. oktober bydes der endnu engang på 60’er halbal i Boddum-Ydby Fritids- og Skyttecenter.

Her er arrangørerne klar med fire 60’er bands, der alle spillede til ballerne for 50 år siden, og som fortsat er aktive i den dag i dag.

– Alle folk har spurgt os, hvornår der igen kom en 60’er fest. Derfor har vi sagt, at vi vil gentage succesen, siger Jørgen Stephansen fra Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter.

Det drejer sig om The Spoons, Ole & De Andre, Midnight samt Atlantic, der hver vil sørge for de rette toner fra scenen.

festen er igen i år ledsaget af en stor buffet, der leveres fra Hurup Slagter.

– Det eneste, som vi har lavet lift om på i år er prisen, der er steget med 25 kroner til 275 kroner pr. person, fortæller Jørgen Stephansen.

Billetsalget starter 4. september, hvor Salmon Fink atter vil passe telefonen på tlf. 24244774.

Salmon Fink kommer i øvrigt ikke selv på scenen med The Basemen i år. Årsagen er, at guitaristen Hans Ravn kun vil spille med ét orkester på aftenen. Og her valgte han Ole & De Andre.

Som noget nyt kan man også bestille billetter på internettet via siden 60halbalthy.dk.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close